Jeg burde

Realiteterne hænger hen over hovedet på mig som kæmpe store voksen gardiner

og jeg tror godt jeg inderst inde ved hvad de vil.

Jeg burde lukke dem ind for jeg ved at

de går ikke væk

ikke væk bare sådan lige.

Men alle deres bekymringer og pligtsbekendtskaber 

giver mig blot endnu mere lyst til at bruge ord der ikke findes 

for at sætte mig endnu mere på tværs af rigtigheden.

Jeg opfinder ordene som jeg vil 

går imod og ikke med.

Jeg burde gå ind og pakke alle mine ting ned i kasser

jeg ved jo det ville være smart.

Tanken om det rigtige giver mig endnu mere lyst til 

at opfinde endnu en overspringshandling.