langsomt
så det næsten ikke mærkes men
pludselig står du der bare. Omringet.
Der er ikke noget at gøre nu.
Du skulle havde foreberedt dig på situationen
som det voksne menneske du er.
Ansvaret er en pligt i det samfund du lever i.
Du er et samfund i den pligt du lever i.
Slugende kameler i livets strofer,
det er en bagatel. Livet
jeg kaster op ud over dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar